Six Songs on Poems by Henrik Ibsen for voice and piano, Op. 25

Original title — “Sex Digte af Ibsens”.

Text by Henrik Ibsen.

1. Spillemænd / Fiddlers
2. En Svane / Swan
3. Stambogsrim / Album Lines
4. Med en Vandlilje / With a waterlilly
5....Read more

Original title — “Sex Digte af Ibsens”.

Text by Henrik Ibsen.

1. Spillemænd / Fiddlers
2. En Svane / Swan
3. Stambogsrim / Album Lines
4. Med en Vandlilje / With a waterlilly
5. Borte / Departed
6. En fuglevise / A Bird-Song

Original sung texts

1. Spillemænd — Henrik Ibsen
Til hende stod mine tanker
hver en sommerlys nat,
men vejen den bar til elven
i det duggede orekrat.

Hej, kjender du gru og sange,
kan du kogle den dejliges sind,
så i store kirker og sale
hun mener at følge dig ind!

Jeg maned den våde af dybet;
han spilled mig bent fra Gud, --
men da jeg var bleven hans mester,
var hun min broders brud.

I store kirker og sale
mig selv jeg spilled ind,
og fossens gru og sange
veg aldrig fra mit sind.

2. En svane — Henrik Ibsen
Min hvide svane
du stumme, du stille,
hverken slag eller trille
lod sangrøst ane.

Angst beskyttende
alfen, som sover,
altid lyttende
gled du henover.

Men sidste mødet,
da eder og øjne
var lønlige løgne,
ja da, da lød det!

I toners føden
du slutted din bane.
Du sang i døden;
du var dog en svane!

3. Stambogsrim — Henrik Ibsen
Jeg kaldte dig mit lykkebud;
Jeg kaldte dig min stjerne.
Du blev da også, sandt for Gud,
Et lykkebud, der gik gik ud;
En stjerne, ja, et stjerneskud,
Der slukned i det fjerne.

4. Med en vandlilje — Henrik Ibsen
Se, Marie, hvad jeg bringer;
blomsten med de hvide vinger.
På de stille strømme båren
svam den drømmetung i våren.

Vil du den til hjemmet vie
fæst den på dit bryst, Marie;
bag dens blade da sig dølge
vil en dyp og stille bølge.

Vogt dig, barn, for tjernets strømme.
Farligt, farligt der at drømme!
Nøkken lader som han sover;
liljer leger ovenover.

Barn, din barm er tjernets strømme.
Farligt, farligt der at drømme;
liljer leger ovenover;
nøkken lader som han sover.

5. Borte — Henrik Ibsen
De sidste gæster
vi fulgte til grinden;
farvellets rester
tog nattevinden.

I tifold öde
lå haven og huset,
Hvor toner söde
Mig nys berused.

Det var en fest kun
för natten den sorte;
Hun var en gæst kun, --
og nu er hun borte.

6. En Fuglevise — Henrik Ibsen
Vi gik en dejlig vårdag
alléen op og ned;
lokkende som en gåde
var det forbudne sted.

Og vestenvinden vifted;
og himlen var så blå;
i linden sad en fuglemor
og sang for sine små.

Jeg malte digterbilleder
med legende farvespil;
to brune öjne lyste
og lo og lytted til.

Over os kan vi höre
hvor det tisker og ler;
men vi, vi tog et smukt farvel,
of mödtes aldrig mer.
Og når jeg ensom driver
alléen op og ned,
Så har for de fjærede småfolk
jeg aldrig ro og fred.

Fru spurv har siddet og lyttet,
mens vi troskyldigt gik,
Og gjort om os en vise
og sat den i musik.

Den er i fuglemunde;
thi under lövets tag
Hver næbbet sanger nynner om
hin lyse forårsdag.

Close